- Broer
- Intelligent carport
- Råd og Vejledninger
- Tandrammer
- Arkitektblade
- Inspiration
- Blackwood fra Flexwood
- Saltlager
- Japansk inpireret buebro
- Fodgængerbro
- Flexwood carport med bue
- Heste Herregårdspension Aggersvold
- Flexwood’s nye silo
- Flexwood Walk’n Talk bro
- Flexwood naturbro
- Flexwood gangbro, Thisted
- Administrationsbygning
- Tandrammer i ridehal på Fyn
- Husbåd
- Ibishuset i ZOO, København.
- Girafhuset i ZOO
- Hus på Bogø
- Carport med søjler
- Stege Skole
- Farum Svømmebad
- En-familieshus
- Keramikskole Bornholm
- Sundby Friluftsbad
- Nykøbing F. Svømmecenter.
- Kingoskolen
Limtræ og brand
Limtræets gode egenskaber overfor brand, kan ikke fremhæves tit nok.
Desværre er fordommene at:
- Træ bruger man som brænde.
- Derfor brænder det godt
- Og kan ikke bruges i bygningskonstruktioner.
Men virkeligheden er at grunden til at vi ikke bygger (mere) med træ i Danmark, mere skyldes traditioner end at træ er et usikkert og brandfarligt byggemateriale.
Faktisk er der flere faktuelle forhold der taler for at brugen af træ i bygningskonstruktioner bør opprioriteres betydeligt. Især når man sammenligner med stål, som ofte vælges fordi man tror at det er en ”bedre” version end træ.
Derfor har vi samlet nogle af de mest gængse fordomme omkring limtræ og brand i denne artikel. Læs med og bliv overrasket over hvor brandsikkert limtræ faktisk er.
Skader ved brand. Træ sammenlignet med stål
Ved en langvarig brandpåvirkning holder temperaturen sig, i de ikke-forbrændte dele af en stor limtræskonstruktion, under 100° C.
Temperatursvingningerne under en brand bliver derfor små – væsentlig mindre end i en stålkonstruktion. I en stålkonstruktion giver længdeudvidelsen derudover ofte anledning til sekundære skader. F.eks. ved vederlag og forbindelse til murværk.
En limtræskonstruktions formstabilitet er fænomenal ved brand, sammenlignet med en ubeskyttet stålkonstruktion. Limtræet beholder sin form, hvor stål bukker under for varmepåvirkningen. Det mister sin styrke til både at holde sig selv og andet på plads.
Totalskaderne, efter en brand, er derfor mindre i bygninger med spær af limtræ sammenlignet med spær af stål.
Brandfaren ved træ kan beregnes
Den væsentligste grund til at træ og limtræ er bedre end stål i konstruktioner er fordi træ opfører sig forudsigeligt under brand.
Hvis en limtrækonstruktion udsættes for normal brandpåvirkning bliver overfladen antændt. Indbrændingen fortsætter herefter med næsten konstant hastighed. Derfor kan styrken i limtræet efter en brand beregnes ret præcist. Det samme gælder den forventede branddybde i limtræet.
“Stålproducenten udtaler:
Jamen Flexwood limtræ er da bedst til byggeri.
Stål kollapser jo ved brand.
Indbrændingen på limtræ sker langsomt, da det trækul der dannes på overfladen, er varmeisolerende og hindrer ilttilførsel til forbrændingszonen.
Påvirkning i 30 min. => Branddybde på 2,1 cm
Påvirkning i 60 min. => Branddybde på 4,2 cm
For limtræ og LVL gælder det f.eks. at efter 30 min. påvirkning af standard brand er branddybden 2,1 cm og efter 60 min er den 4,2 min.
Ved eventuelle revner, bolte og andre beslagforbindelser sker indbrændingen hurtigere. Derfor anbefaler TRÆ30[1] også at beskytte ”med en træprop eller anden isolering”. De skriver videre at ”Indlimede bolte […] er eksempler, der kan komme til at fungere”.
Limfugerne derimod har typisk større brandmodstand end træet, og bliver ikke påvirket i den tilbageblevne del af limtræet.
Dyrevelfærden øges ved spær af limtræ
Når både indbrændingen kan beregnes, temperaturudsvingene er mindre og følgeskaderne er færre, medfører det at brandmænd er mere trygge ved at gå ind i bygninger med træspær. Det betyder at chancen for at brandmænd kan gå ind i lader og redde dyrehold der risikerer at blive indebrændt, er langt større. Hvis uheldet endelig skulle ske, kan ejeren altså minimere skaderne og bibeholde en større andel af dyreholdet. Når spærene vel og mærke består af limtræ.
Denne ridehal i limtræ modstår brand i 60 min.
Forsikringsselskaber foretrækker limtræsspær ved brand
At limtræsspær medfører færre følgeskader er også noget forsikringsselskaberne har fået øjnene op for. Det medfører at bygninger med træspær har en mindre forsikringspræmie end dem med stålspær.
Brandsikker og miljøvenlig brandhæmmer til træ
Ligesom den almindelige træimprægnering har fået en mere ‘grøn’ profil, er udviklingen af brandhæmmere også fulgt med. F.eks. er den danske virksomhed Danish Anti-Fire frontløber for en 100% naturlig og giftfri brandimprægnering af træ. Det betyder at det nu er muligt at få træ der lever op til eksisterende brandkrav, samtidig med at man bibeholder den grønne profil, der naturligt ligger i brugen af træ.
Nu også sikkert i højhuse
Selv myndighederne har set lyset og tillader i dag at den bærende konstruktion i højhuse består af træ. Før var det kun tilladt op til 1½-plans huse.[2]
Nedrivning efter brand i trækonstruktion
Sker det forfærdelige at der udbryder brand i en bygning, vil en trækonstruktion gøre nedrivningen og oprydningen nemmere og billigere. Træ kan nemt skæres ned vha. enkle værktøjer som f.eks. motorsav. Det gør det nemt både at rive resterne ned, men også at justere størrelser og vægte så bygningselementerne nemt kan flyttes og fjernes vha. manuel arbejdskraft.
Det kan altså betale sig at tænke worst case igennem og forberede sig på en eventuel brand.
Genbrug af limtræ efter brand
Der er igennem tiden set flere eksempler på, at limtræskonstruktionen er blevet genbrugt efter brand og senere nedhøvling.
Dog vil dimensionen givetvis have ændret sig, hvorfor du altid skal tjekke dette inden en evt. genbrug.
Limtræ er sikkert at bruge i konstruktioner ved brand
Træ er altså ikke bare sikkert at bruge når det gælder risikoen for brand.
- Træ er mere sikkert og forudsigeligt i sin opførsel under brand end stål er.
- Forudsigeligheden giver større chancer for at redde menneske og dyreliv.
- Kontinuerlig udvikling sikrer 100% naturlige og giftfrie brandhæmmere
- Træ er nemmere og billigere at rive ned og flytte efter en eventuel brand.
- Limtræ kan genbruges efter en brand
Alt i alt er der altså mange aspekter der taler for at bruge limtræ i bygningskonstruktioner.
[1] www.traeinfo.dk/Publikationer/trae-30-limtrae-3/
[2] Træinformation: “Brandkrav TRÆ 66” December 2011, side 20