- Projekt buer
- Laser opstilling
- Profilbrochure (pdf)
- Referencer
- Referencer
- Clever ladestation
- Dome of Visions 3.0
- Gammel Hellerup Gymnasium miljøhal
- Gentofte skaterhal Jägers
- Energiens Scene på folkemødet
- Røde Orm
- Girafhuset i ZOO København
- Det nye Limfjordsteater
- Kulturgården i Horbelev
- Rønnede Golfklub
- Forstærkning Hvissingehallen
- Sognegården i Ringe
- Gladsaxe skøjtehal
- Den Grønne Ambassade
- Farum Svømmehal
- Villa på Bogø med søjler i limtræ
- Torvet 19 – Køge
- Ridehal Schelenborg
- Naturbro – VKR Holding
- Musikpavillon i Ry
- Majbølle Mølle
- Kratskolen – Gitterdrager
- Idrætshøjskolen Bosei
- Husbåd med tag i limtræ
- Carport med søjler
- Bæredygtig limtræ i forskningsprojekt på DTU
- Aggersvold Gods – ridehal
- Referencer
- Artikler
Træ er klima
Af Flemming Andersen, industrigruppeformand, Forbundet for Træ-Industri-Byg i Danmark.
Børsen 8. august 2008.
Når træer fældes og køres ud af skoven til nærmeste savværk eller brændeovn, opfattes det som udslip af drivhusgassen C02, der er den helt store synder i klimadebatten.
Det er et stort problem, at det træ, vi bruger i vores produkter, ikke regnes med som et bæredygtigt aktiv, når vi gør CO2 regnskabet op.
Sammen med Træets Arbejdsgiverforening (TA) er TIB derfor gået i offensiven for at overbevise politikerne om, at skovdrift og træprodukter er en del af CO2-løsningen.
Politisk arbejdes der for en international aftale, hvor alverdens lande i slutningen af 2009 på FN’s Klimakonference i København forpligter sig til at reducere deres udslip af CO2.
Når vi anvender træ i produkter, fjerner vi for en kortere eller længere periode kuldioxid fra atmosfæren, fordi det ligger bundet eller lagret i f.eks. tagkonstruktioner, vinduer, døre, gulve, møbler og køkkener. Men det får vi ikke godskrevet nogen steder
Der er således god fornuft i, at træ får en anden status. Heldigvis er der i dag større forståelse for, at vi kan reducere mængden af CO2 ved at plante mere skov, så vi kan bruge mere træ i vores produkter og huse.
Kan erstatte beton
Derved kan udslippet af CO2 udskydes, men træ kan også bruges aktivt til at reducere mængden af CO2. Vi kan med fordel lade træ erstatte en god bid af de enorme mængder beton, stål og aluminium, som i dag bruges, og som koster meget energi at fremstille.
Danmark er godt med, når det gælder plantning af nye skove, men satser ensidigt på løvtræer. Et nåletræ optager to gange så meget CO2 per år end et løvtræ, så staten bør overveje at satse mere på nåletræer i statsskovene.
En anden god grund er, at der i nærmeste fremtid bliver mangel på træ. Vi kan allerede nu se, at der i 2020 kommer til at mangle 400 millioner kubikmeter træ i Europa, så vi bør satse på at oprette flere plantager med nåletræer.
Større efterspørgsel efter trævarer og politisk satsning på bioenergi er forklaringen på, at der bliver mangel på træ. Hvis træhuse og andre produkter af træ bliver internationalt anerkendt som en del af CO2-løsningen, kan det motivere de enkelte lande til at plante mere skov.
Men skal vi undgå, at det meste råvaretræ bliver solgt til energisektoren, er der brug for en national strategi for anvendelse af råvaretræ.
Samfundsøkonomisk er der også grund til at justere holdningen til bioenergi.
Samme mængde træ, som kan holde én mand beskæftiget i energisektoren, giver i træindustrien arbejde til 27 medarbejdere. Den kommende klimakonference vil således få stor betydning for træ- og møbelindustriens fremtid.