News Links
Fra norm til form
Slidercontent

Limtræ til udendørs brug

Limtræ er et meget hårdført materiale der med nogle enkelte forbehold, sagtens kan tåle at blive brugt udendørs.

Det væsentligste er at holde limtræet, ligesom almindeligt træ, tørt.

Så længe limtræ er tørt vil det hverken rådne, slå sig eller udvikle revner.

 

 

Limtræ og fugt

Limtræ er mere fugtstabilt end almindeligt træ.

Det skyldes at hver enkelt lamel er nedtørret til ca. 12% fugtighed hos limtræsproducenten. Dermed har hele limtræsstykket den samme fugtighed og vil ikke ’slå’ sig.

Almindeligt træ vil altid slå sig da fugtigheden varierer fra yderstykke til inderstykke. Dette er også grunden til at almindeligt træ bliver lagt til tørre i op til flere år for at opnå ens fugtgrad hele vejen igennem.

 

Samtidig ændrer de store tværsnit, som limtræ består af, deres fugtindhold langsomt.

Samlet set betyder det at limtræ optager og afgiver fugt langsomt, og dermed undgår opfugtning og udtørring bedre end almindeligt konstruktionstræ.

Den langsomme fugtreaktion gør at limtræ sjældent får svind eller revner sammenlignet med almindeligt træ.

Limtræ ’slår’ sig heller ikke og kan bruges med det samme i byggeprocessen.

 

Vandfast lim i limtræ

Den lim der bruges hos Flexwood er vandfast. Limtræ løsner sig altså ikke i enkelte lameller selvom det bliver udsat for fugt eller vand.

Limen vi bruger lever op til de højeste krav inden for CE-mærkning og Europæiske standarder.

Vi vender altid lamellerne så de opfylder bedste klasse 3 og kan derfor anvendes inde som ude, når du bestiller limtræ hos Flexwood.

 

 

Limtræ og direkte vandpåvirkning

Ligesom almindeligt træ, tåler limtræ ikke påvirkning af vand i længere tid af gangen.

Det gælder først og fremmest om at sikre endestykkerne så de ikke står i vand. Endestykkerne er, ligesom almindeligt træ, mere sårbart end længdefladerne.

Endefladerne hæves min. 150 mm fra jord eller belægning, f.eks. med korrosionsbestandige fodbeslag.

 

Selve fladerne skal lede vandet væk og bør aldrig stå med stillestående vand.

Udsatte lodrette flader kan med fordel behandles med en overfladebehandling der evt. indeholder fungicider.

Træ med træ udendørs, skal helst have en afstand på 8 – 12 mm så tørring er mulig efter f.eks. en lang periode med regn etc. Luft er guld.

  Nyt om limtræ
EN VERDEN AF TRÆ

Alt det du ikke ved om limtræ
Og alt det du tror du ved.

Bliv klogere på en verden af træ her:
×