Limtræ og brand
Limtræ ///// brand ///// modstandsdygtigt

Limtræ og Brand

Limtræ et af de mest brandsikre byggematerialer!

Limtræ er et af de mest brandsikre byggematerialer og dermed en af de mest “brandsikre” måder at bygge på selvom det lyder modstridende, at træ skulle være bedre end stål i en brand. 

Selvbeskyttende kulfag:

Når limtræ brænder, dannes der hurtigt et lag af kul på overfladen. Dette kullag fungerer som isolering, der bremser varmens indtrængen til den indre, bærende kerne.

Forudsigelig brandmodstand:

Limtræ brænder med en meget konstant hastighed (0,7 mm i minuttet). Det betyder, at ingeniører kan beregne præcis, hvor længe en konstruktion kan holde under en brand.

Bevarer styrken:

I modsætning til stål, der hurtigt bliver blødt som “spaghetti” og mister al styrke ved omkring 500-600 grader, bevarer limtræ sin formstabilitet. En limtrækonstruktion kollapser sjældent pludseligt, da limtræ beholder den indre del af sin styrke, så længe den ikke er brændt igennem.

Ingen varmeudvidelse:

Stål udvider sig voldsomt, når det bliver varmt, hvilket kan presse mure ud og få hele bygningen til at styrte sammen. Limtræ udvider sig stort set ikke i varmen, hvilket skåner resten af bygningens skruktur. 

Miljøvenlig brandsikring:

Moderne limtræ produceres med miljøvenlig lim, der tåler høje temperaturer uden at afgive ekstremt giftige dampe.

Sikkerhed for brandfolk:

Fordi limtræ brænder så forudsigeligt langsomt og kontrolleret udefra og ind, giver det længere tid til evakuering og slukningsarbejde sammenlignet med ubeskyttede stålkonstruktioner. Det er ofte mere sikkert for brandfolk at gå end i en brændende træbygning end en stålbygning, da risikoen for et pludseligt, uventet kollaps er mindre. 

Kort sagt:

Hvor stål giver op hurtigt og uden varsel, “kæmper” limtræet imod ved at ofre sit yderste lag for at redde sin kerne. Limtræ kombinerer høj styrke og æstetik med en naturlig, indbygget brandsikkerhed, der gør det ideelt til store byggerier.

Som noget af det nyeste er træ som bærende konstruktion blevet lovligt i højhuse på op til 3 etager i Danmark.

Der bliver konstant arbejdet med dette og i de andre nordiske lande er det tilladt med væsentligt højere bygninger, såfremt de er sprinklet og / eller teknisk beskyttede for at hæmme brandens udvikling.

Limtræ, eller lamineret træ, er flere trælameller der er limet sammen til ét samlet limtræemne.

Douglas træ – en populær og bæredygtig træsort kendt for sin styrke, holdbarhed og karakteristiske varme glød. 

Se video om Flexwood om vores produktion, vision og dygtige medarbejdere.